
Skolefravær – en kompleks udfordring for hele familien
Skolefravær er en alvorlig problematik, der kan føre til social isolation, faglige udfordringer og langvarige konsekvenser for barnets udvikling.
I BackOnTrack – Hjem og Skoles skolefraværsindsats arbejder vi helhedsorienteret med barnet og familien for at reducere fravær og understøtte en tryg tilbagevenden til sociale fællesskaber og læringsmiljøer.
Hjem og Skoles skolefraværsforløb: Back On Track

Målgruppe
Back On Track er et individuelt tilpasset tilbud til børn og unge med længerevarende skolefravær. Vores indsats bygger på et tæt samarbejde med familien og fagpersoner for at skabe en stabil vej tilbage til læring og trivsel.
Målgruppen omfatter:
- Elever fra 0.-10. klasse med mulighed for STU efterfølgende.
- Elever med mindst 4-6 måneders skolefravær eller begyndende fravær.
- Børn og unge med angst, isolation eller andre psykiske udfordringer.
- Elever med ADHD, ADD, autisme eller andre udviklingsforstyrrelser.
- Elever med psykiatriske diagnoser eller særlige behov.
- Elever, der kognitivt ligger inden for eller lige under normalområdet.
BackOnTrack-forløb skræddersys altid efter den enkelte elevs behov.

Lovgrundlag
Pr. 1. januar 2024 trådte Barnets Lov i kraft, hvilket medførte ændringer i håndteringen af børns trivsel og skolefravær.
Ifølge § 133, stk. 2 i Barnets Lov har skoleledere på folkeskoler pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15% eller derover inden for et kvartal. Denne underretning kan føre til en børnefaglig undersøgelse under § 22, hvor kommunalbestyrelsen vurderer behovet for støtteforanstaltninger, herunder tilbud som BackOnTrack.