Indsats og metode
Skræddersyet indsats, der tilpasses hver enkelt elev.
Hvorfor Trygt tilbage i Skole?
Mange børn med skolefravær falder mellem eksisterende systemer. Skolen arbejder med undervisning. Familien forsøger at skabe stabilitet. Kommunen koordinerer indsatser. Psykiatrien vurderer symptomer. Men skolefravær opstår ofte netop i krydsfeltet mellem belastning, trivsel, relationer, læringsmiljø og familiens samlede situation. Derfor findes løsningen på skolefravær sjældent igennem enkeltstående indsatser.
Trygt tilbage i Skole er udviklet for at skabe én samlet indsats omkring barnet – med tydelig koordinering, fælles retning og tæt samarbejde mellem hjem, skole og kommune.
En cirkulær tilgang til progression
HOS Hjem og Skole arbejder vi ikke med lineære “trappemodeller”, hvor barnet enten bevæger sig op eller ned. Skolefravær udvikler sig sjældent lineært. Det gør udvikling heller ikke.
Derfor arbejder vi ud fra en cirkulær model, hvor indsatsen løbende reguleres og tilpasses i takt med barnets udvikling, trivsel og belastning.
- Evaluering
Vi afdækker barnets samlede situation i tæt samarbejde med familie, skole og øvrige fagpersoner. Vi undersøger blandt andet belastningsfaktorer, skolehistorik, relationer, deltagelsesmuligheder og barnets egne erfaringer. - Vurdering
Vi vurderer, hvad barnet aktuelt kan lykkes med – og hvad der risikerer at øge belastningen. Her vurderes blandt andet tempo, krav, støtteniveau og behov for justering af rammer. - Regulering
Vi regulerer indsatsen løbende. Skal tempoet sænkes eller øges? Er belastningen passende? Skal der skrues op eller ned for støtte, skolegang eller relationel støtte? - Etablering
Vi etablerer konkrete aftaler, strukturer og næste skridt i samarbejde med barnet, familien, skole og kommune. - Facilitering
Nye tiltag sættes i gang. Det kan være gradvis opstart i skole, deltagelse i fællesskaber, fritidsaktiviteter eller nye læringsrammer. - Stabilisering
Når udvikling er skabt, arbejder vi med at fastholde den uden at overbelaste barnet. Stabilisering er afgørende for at skabe varige forandringer.
Herefter starter processen igen – med ny evaluering, vurdering og regulering.
Progression forstås ikke som hurtig tilbagevenden, men som bæredygtig deltagelse over tid.
Derudover arbejder vi ud fra tre centrale principper:
- Tryghed
Når utryghed og belastning overtager, reduceres barnets mulighed for deltagelse, læring og relationer. Tryghed er ikke målet i sig selv – men forudsætningen for udvikling og progression. - Tid
Bæredygtig udvikling kræver tid. Vi arbejder med realistiske processer frem for hurtige løsninger og tilpasser indsatsen til barnets aktuelle belastningsniveau og udviklingskapacitet. - Tempo
Tempoet skal passe til barnet – ikke systemet. For højt tempo øger risikoen for sammenbrud og tilbagefald. For lavt tempo kan skabe stagnation. Derfor regulerer vi løbende indsatsen i tæt samarbejde med barnet, familien og de fagprofessionelle omkring barnet.
Hvad arbejder vi hen imod?
Målene varierer fra barn til barn.
For nogle handler det om gradvist at vende tilbage til folkeskole eller specialskoletilbud. For andre handler det om at genetablere stabil deltagelse, skabe adgang til ungdomsuddannelse eller udvikle et hverdagsliv med større trivsel og selvstændighed.
Indsatsen afsluttes ikke ud fra kalenderen alene, men ud fra en konkret vurdering af:
- stabilitet
- deltagelse
- belastningsniveau
- trivsel
- mulighed for fastholdelse uden massiv støtte