Indsats og metode
Skræddersyet indsats, der tilpasses hver enkelt elev.

Helhedsorienteret og målrettet indsats
I BackOnTrack arbejder vi med en skræddersyet indsats, der tilpasses hver enkelt elevs behov. Forløbet foregår i tæt samarbejde med familien og fagpersoner for at sikre en tryg og struktureret vej tilbage til læring.
Sådan støtter vi:
- Tryghed i eget hjem – skræddersyede rammer for trivsel og læring
Vi etablerer trygge og strukturerede rammer i hjemmet med fokus på både det sociale og læringsmæssige miljø. Indsatsen tilpasses individuelt og bygger på aktuelle metoder og viden. Målet er at genskabe troen på fællesskab og læring i trygge omgivelser. - Kontinuerlig evaluering – tæt fagligt blik på progression
Hver tredje måned foretager vi en grundig vurdering af elevens trivsel og udvikling. Vi dokumenterer progression og justerer indsatsen i tæt dialog med familien og samarbejdspartnere. - Overgangsstøtte – tryg og koordineret tilbagevenden til skoletilbud
Vi sikrer en glidende overgang til nyt eller tidligere skoletilbud. Indsatsen tilrettelægges i samarbejde med skole, forældre og kommune, med fokus på bæredygtige løsninger, som fastholder trivsel og fremmøde. - Opfølgning med Trackmentor – stabil støtte i hverdagen
Vores Trackmentor følger eleven op til 12 timer ugentligt og fungerer som bindeled mellem elev, skole og hjem. Det skaber kontinuitet, forudsigelighed og tryghed – og understøtter, at barnet forbliver i et positivt læringsspor.
Som fagperson får du adgang til:
- Indledende afdækning og vurdering af elevens situation samt anbefaling til indsatsens omfang og indhold.
- Løbende status og evaluering – minimum hver 12. uge – med fokus på progression og justering af indsatsen.
- Faglig vurdering af elevens udvikling, herunder læringsniveau, sociale relationer og samspil i hverdagen.
- Tværfagligt samarbejde mellem familie, fagpersoner og elev med fokus på helhedsorienteret planlægning og progression.
- Rådgivning og vejledning til skoletilbud, særligt med fokus på brobygning og overgange til nye læringsmiljøer og sociale fællesskaber.
Mulighed for tilvalg af ydelser, fx:
- Dagbehandlingsskole
- Anbringelse efter serviceloven
- Boformer med støtte til unge over 18 år