Når børn mister tilknytningen til skolen, kræver det fælles løsninger

Ufrivilligt skolefravær er blevet et voksende problem for både børn, familier, skoler og kommuner. Ifølge en ny analyse fra Børns Vilkår havde 12.000 elever mindst 50 dages fravær sidste skoleår. Det er næsten en fordobling på fem år. 

Netop hvordan børn kan hjælpes tilbage i skole, var omdrejningspunktet for seminaret ”Når børn mister tilknytningen til skolen”, som HOS Hjem og Skole afholdt på Hotel Sidesporet i Holbæk 21. maj, hvor mere end 100 fagfolk fra 15 forskellige kommuner var mødt op.

Her blev skolefravær belyst fra flere sider igennem forældres erfaringer, en personlig fortælling fra en ung, HOS Hjem og Skoles praksisnære arbejde og et kommunalt perspektiv fra Holbæk i form af viceborgmester Emrah Tuncer, som deltog i en afsluttende paneldebat. 

På tværs af perspektiverne var tre centrale pointer, at hjælpen skal komme tidligere, relationerne skal være trygge, og samarbejdet omkring barnet skal hænge bedre sammen.

”Vi har altid et fælles ansvar, fordi ingen kan løse det alene. Børn bevæger sig i mange kontekster. Derfor skal vi også være afstemte og bruge hinanden til at støtte op om barnet,” sagde områdeleder i HOS Hjem og Skole Ann Mari Hoffmann.

Hjælpen skal komme tidligere

For mange børn og familier kommer hjælpen først, når skolefraværet er blevet massivt og tidligere indsatser er afprøvet uden effekt. Det oplever man også HOS Hjem og Skole, hvor børnene typisk kommer sent i forløbet, når fraværet har sat dybe spor i både familien og barnet.

”Med den viden, vi har i dag, hvorfor er det så, at vi ikke afværger i tide? Ofte viser det sig tidligt, at der er ved at opstå en mistrivsel,” siger Ann Mari Hoffmann, der mener, at der er brug for et paradigmeskifte fra det, hun kalder symptombehandling, til tidligere forebyggende indsatser.

Samme pointe gik igen hos Louise Gielov og Jens Langhorn fra Forældrekommissionen, der selv har to børn, som har haft længere perioder med skolefravær. De beskrev, hvordan de første tegn på mistrivsel viste sig tidligt, men hvordan hjælpen først kom langt senere, på et tidspunkt, hvor de og barnet var blevet hårdt belastet.

”Der var ingen tidlig indsats. Ingen så de første tegn. Tænk, hvis en pædagog i børnehaven eller en lærer i børnehaveklassen havde undret sig over Laurits’ sensitivitet og over at han ikke kunne klare at være i et rum med mange mennesker,” siger Louise Gielov. 

Tryghed før læring

Før et barn kan finde tilbage til skole og faglig læring, skal der være tryghed omkring barnet og tillid til de voksne, der skal hjælpe. Det blev tydeligt i oplægget fra debattør og oplægsholder Mathias Vinsten Munk, der delte sin personlige fortælling om mistrivsel og flere år uden skolegang.
 
”Jeg var konstant i alarmberedskab. Det handlede ikke om, at jeg ikke ville i skole, men om at jeg ikke kunne,” sagde han.

For ham kom vendepunktet først, da han startede i 9. klasse på en behandlingsskole. Her fik han en støtteperson, som han opbyggede en tryg relation til. Det betød blandt andet, at han på under et år sprang fra at være på 2.-klassesniveau til at gennemføre 9. klasses afgangsprøve med et gennemsnit på 7.

”Det er vigtigt, at der er nogen, der tror på dig, og at du bliver mødt med medmenneskelighed og ikke som en person, der skal behandles. Relationen er ikke det bløde alternativ. Det er dét, der gør faglighed og læring muligt.”

Samarbejde på tværs

Hvis flere børn skal tilbage i skole, kræver det et bedre samarbejde på tværs, og at løsningerne findes i fællesskab. Det var en pointe, som gik igen på tværs af seminaret. Hos Hjem og Skole blev der peget på behovet for et fælles og forpligtende samarbejde, hvor viden deles, indsatser koordineres, og alle arbejder i samme retning omkring barnet. 

Forældrekommissionen beskrev, hvordan forældre ofte ender som projektledere i komplekse forløb med mange fagpersoner, der ikke altid kender hinanden eller arbejder efter en fælles plan.

”Det er vigtigt, at fagpersonerne har koordineret, hvem der gør hvad. Ellers bliver det utrygt for forældrene,” sagde Louise Gielov.

I en afsluttende paneldebat pegede Holbæks viceborgmester Emrah Tuncer på samme behov for fælles retning. Han fortalte, at Holbæk Kommune arbejder med en fremmødestrategi frem for en fraværsstrategi, fordi ord skaber virkelighed, og at kommunen blandt andet har fokus på fælles arbejdsgange på skolerne, systematisk opfølgning på fravær, tværfaglige indsatser og sammenhængende borgerforløb.

”Løsningen skal ikke findes ét sted, men i samarbejde mellem skole, familie, kommune og specialiserede tilbud,” sagde Emrah Tuncer.