”Nogle gange kan det tage et år at opbygge en relation.”

Det lå ikke i kortene, at Danny Dalbjerg skulle arbejde med unge mennesker. Han ville gerne være tømrer. Men som 19-årig blev han påkørt i bil. Han var i gang med tømreruddannelsens andet hovedforløb og måtte stoppe på grund af skader fra ulykken. Efter en masse genoptræning gav han sig i kast med elektrikeruddannelsen, men firmaet, han skulle i lære hos, gik konkurs. Det var ikke let at finde en ny læreplads, så da hans far spurgte, om han ville være med til at åbne et STU-tilbud i Svinninge, sagde han ja.

I dag er han lærer på Erhvervsskolen i Jyderup, som er et STU-tilbud under Hjem og Skole. Her underviser han på linjen Grøn Byg, har morgentræning med eleverne, og så laver han relations- og behandlingsarbejde.

”Jeg bruger rigtig meget tid på relationsarbejde. Det er supervigtigt med de unge mennesker, der begynder hos os.”

Læring gennem praktisk arbejde

På Grøn Byg foregår store dele af undervisningen udenfor. Her lærer eleverne at klippe hæk, slå græs og vedligeholde grønne områder, blandt andet ved nogle nærliggende boligblokke, hvor skolen holder de grønne arealer. Opgaverne indgår i undervisningen og giver eleverne erfaring med at planlægge og udføre konkrete opgaver.

”Vi taler om, hvordan en gartner ville løse opgaven, og hvad arbejdet ville koste hos en kunde,” siger Danny.

Hvad vil det fx koste, hvis prisen pr. meter hæk er 60 kr.? For at komme frem til svaret skal eleverne måle, hvor lang hækken er, og derfra regne ud, hvad det vil koste hr. og fru Danmark.

Det er et eksempel på, hvordan de praktiske færdigheder, eleverne tilegner sig, også bliver brugt som afsæt for anden læring.

”Vi tager matematikken med ud som praktisk matematik.”

Relationer kræver tid

Danny bruger også det praktiske arbejde på Grøn Byg som afsæt for det relationspædagogiske arbejde. Det kan fx være, mens de bygger hegn til en hønsegård eller klipper hæk.

”Nogle gange siger jeg ikke noget. Så lytter jeg bare og giver dem plads til at fortælle, når de har overskud og er trygge i det.”

De unge kommer med forskellige erfaringer og behov, og det er forskelligt, hvornår tillid og relation opstår. Danny tilpasser derfor sin tilgang til den enkelte unge og den konkrete situation. Med skolens fælles faglige fundament som afsæt lægger han vægt på at være åben, lyttende og tålmodig og ikke presse samtalen frem, før den unge er klar.

”Det er ikke sådan, at man kan sige: Om to måneder har vi den vildeste relation. Det tager tid, før de er klar til at åbne op, og vi kan få de dybe dialoger.”

Danny bliver også koblet på unge, hvor der er et særligt behov for støtte til at opbygge en tryg relation. Han tager dem blandt andet med ud at køre, på en tur i skoven eller til stranden. For nogle af de unge kan det være lettere at tale sammen, når samtalen foregår side om side og med en aktivitet som udgangspunkt.

”Det kan virkelig gøre underværker. Nogle gange åbner de op. Måske ikke første, men tiende gang, vi er afsted.”

At få tro på noget, man troede var umuligt

Selvom Danny oprindeligt havde forestillet sig et arbejdsliv som håndværker, er han ikke i tvivl om, hvad der motiverer ham i jobbet med de unge. Det er at se dem udvikle sig, få selvtillid og selvværd og tro på egne evner og finde en vej videre, der giver mening for dem hver især.

”De får troen på noget, de aldrig har haft en tro på før. For nogle handler det om at tage en uddannelse eller at få et arbejde, mens det for andre er at kunne mere selv, fx få en bolig eller blive en del af nye fællesskaber.”

Det sker ofte, at tidligere elever ringer, flere år efter de har forladt Erhvervsskolen, og spørger, om de må komme forbi og fortælle, hvordan det går med deres liv. Det siger Danny altid ja til, for det er spændende at høre, hvad der er sket.

”Det er den vildeste motivationsfaktor at arbejde med mennesker, at være med til at gøre en forskel og se, hvordan de rykker sig.”